Beskytter mod vand- og olie pletter
Imprægnerer og beskytter dine fliser og fuger. Det gælder keramiske fliser, natursten, marmor og granit.
Bordplader af ovennævnte materialer vil have godt af en god gang beskyttelse. Ultracare Stain Protector W Plus er fødevaregodkendt.
Beskyttelsesmidlet kan du anvende til cementfliser, rekonstrueret sten, polerede sten og terrazzo.
Uanset om overfladerne er med blank finish eller patineret, børstet eller matte bevarer Ultracare Stain Protector W Plus overfladernes egenskaber. Produktet danner ikke film og gulner ikke.
Beskyttelsesmidlet er vand- og olieafvisende.
Ekstrem nem at anvende
Ultracare Stain Protector W Plus er nem at anvende. Du skal blot ryste dunken, og den er klar til brug på matte eller polerede oveflader (se nedenfor).
Efter behandlingen kan du betræde overfladen efter 2 timer. Vand- og olieafvisende beskyttelse er aktiv efter et døgn.
Vi anbefaler, at du efterfølgende bruger
UltraCare Multicleaner for at vedligeholde områderne.
Ultracare Stain Protector W Plus har antiskimmel beskyttelse, hvilket er med til at forhindre, at du får alger og skimmelvækst.
Matte overflader
Du påfører Ultracare Stain Protector W Plus i et jævnt ensartet lag med pensel eller poleruld. Du påfører produktet vådt i vådt og fugerne må gerne blive gennemvædet. Det er vigtigt, at du arbejder med små områder af gangen, så områderne ikke når at blive tørre.
Lad virke i 10-15 minutter. Tør overfladerne efter med en klud. Før produktet tørrer, skal du fjerne eventuelt overskydende beskyttelsesmiddel med en ren klud.
Hvis overfladerne suger meget beskyttelsesmiddel, påfører du 2 lag med tørretid på 1-2 timer mellem lagene.
Polerede overflader
Før du bruger Ultracare Stain Protector W Plus til polerede overflader fx porcelænsfliser, natursten, marmorsplit med blank finish skal overfladen være ren og tør, der må dog gerne være restfugt i fugerne.
Du påfører Ultracare Stain Protector W Plus med pensel eller rulle. Materialet og fugerne skal være gennemvædet. Før produktet tørrer, masseres det ned i overfladen med en mikrofiberklud, der er vædet med selve produktet. Dette letter indtrængningen af produktet. Tør efter med en ren mikrofiberklud.
På større områder anbefaler vi, at du bruger en polermaskine.
.
Inden du bruger Ultracare Stain Protector W Plus
Husk at læse instruktionen på emballagen før brug.
Du skal altid teste produktet inden brug på en tilsvarende flise eller et ikke-synligt sted. Testen skal vise, om produktet har den ønskede virkning uden flisen tager skade.
For at få det optimale ud af produktet, skal du være opmærksom på, at der skal være mellem 5 og 35 grader i det rum, hvor du skal arbejde. Du må ikke påføre det udendørs, hvis du forventer regnvejr.
Ultracare Stain Protector W Plus rækkevidde
Rækkevidden er ca. 40 m2. i et lag, afhængig af materialets sugeevne.
Hent og læs
sikkerhedsdatabladet for Ultracare Stain Protector W Plusher