Udstyr til store fliserEt godt håndteringsssystem til store fliser sparer dig for tid, øger din sikkerhed og mindsker risikoen for skader på dine keramiske fliser.Er flisen mindre end 1,5 m2, er gode sugekopper løsningen. Til fliser over 1,5 m2 skal du stabilisere yderligere med et system af skinner. |
Hvorfor skal jeg bruge et håndteringssystem?
Du får bedre greb på den store flise, så den er nemmere at håndtere. Det giver bedre arbejdsstillinger og en mere sikker håndtering. Du undgår, at flisen buer og får små vrid, der kan give små revner, som i værste fald får flisen til at revne eller brække under transport, skæring eller montering.
Her er en playliste med vores videoer om håndtering og skæring af store fliser.
(Artiklen fortsætter under videoerne)
Stabilitet
Dit grej skal kunne stabilisere flisen, også når den store flise skal ind på et lille badeværelse. Det sætter krav til styrken af skinner og tværstivere. En bagsmurt flise på over 1,5 m2 vejer godt til. Køb derfor et skinnesystem af en god kvalitet.
Lav vægt og transportvogn
Selv et godt system vejer nogle kilo. Men jo færre kg som du skal løft - jo bedre. Anskaf et forholdsvis let håndteringssystem til store fliser – uden at gå på kompromis med stabiliteten.
Brug en transportvogn, hvor du har mulighed for at placere flisen i en god arbejdshøjde. Det er godt, både når du bagsmører og løfter flisen.
Fleksibilitet
Sørg for at du kan indstille skinnesystemet og tværstivere i alle tænkelige former.
Skinnerne og sugekopper skal du frit kunne placere, så flisen bliver stabiliseret optimalt. Det er specielt vigtigt, hvis du har skåret i flisen. Husk at indstik eller skråt skårede fliser ofte kræver en asymmetrisk ramme med flere støttepunkter.
Fleksible indstillinger af systemet giver dig også de bedste muligheder for at løfte rigtigt, selv når rummets indretning giver nogle udfordringer.
Håndtag med flere muligheder
Gode håndtag giver dig et godt greb og mulighed for at anvende håndtaget i flere situationer. Skal du løfte fliser op fra en transport kasse, kan det være rart, at håndtaget nemt kan flyttes ind på skinnen. Dermed kan det let gå ned i transportkassen.
Skal du vippe en flise op mod en væg, bør det kunne ske på håndtagene. Når flisen er lodret, skal du let kunne løsne håndtagene på skinnerne, så flisen glider ned på plads. Dette er vist i starten af ovenstående video.
Håndtag med dobbeltgreb bør du anskaffe dig, når 4 mænd eller flere skal løfte en tung flise på plads. Med dobbelt håndtag får du 8 håndtag på 2 skinner.
Mindst 6 sugekopper
Når flisen er over 1,5 m2, bør du støtte og løfte flisen med mindst 6 sugekopper. Vælg sugekopper med en lys sål af silikone, da de ikke afsætter mærker på flisen.
Palle anbefaler gerne en sugekop med manometer. Dermed kan du holde øje med sugekoppens evne til at bære. Det bør også være muligt at øge sugekoppens vakuum, imens den sidder på den store flise.
Vil du gerne spare nogle penge, kan du vælge sugekopper uden manometer. Gør det kun, hvis du ikke føler et behov for at holde øje med sugekoppens vakuum. Det kan være ved opgaver, hvor du hurtigt kan flytte en flise med en glat overflade. Skal du arbejde med ru fliser, skal din sugekop kunne tilpasse sige flisens overflade.
Vælger du en sugekop hvor du let kan udskifte sål og manometer, får du en længere levetid på din sugekop.
Rådgivning koster ikke noget
Under tips og tricks gennemgår vi kort, hvordan du kan håndtere og skære store fliser på mere en 1,5 m2.
Ring til murerbutikken på 71961515 og få en uforpligtende snak om en løsning til dit behov for at kunne håndtere store fliser. Derved kan du spare tid og forebygge skader på dig og fliserne.