Fliser og klinker fuges med enten en cementfuge eller en epoxyfuge. Epoxyfuger bliver mere og mere populære i disse år på grund af produkternes egenskaber.
Skal du arbejde med epoxyfugning, så er det MEGET vigtigt at du anvender de foreskrevne værktøjer og følger brugsanvisningen 100 %, hvis arbejdet skal være let og resultatet være i top.

Fugning af fliser anbefales når fliselimen under flisen er tør. Tørretiden for fliselimen afhænger af underlaget, flisens sugeevne og den specifikke type af fliselim der er anvendt. Generelt er tørretiden for en fliselim typisk på 1-2 dage. Vær opmærksom på at tørretiden på opgaver med store fliser og smalle fuger typisk er længere end med mindre fliser og bredere fuger.
Hvis fliserne fuges inden fliselimen er tør, så risikerer man at flisefugen bliver permanent misfarvet på grund af den optrængende fugt fra fliselimen.


Ved fugning af fliser påføres fugemassen diagonalt på flisefugen med et fugebræt. Derved fyldes og komprimeres flisefugen optimalt, og man undgår at fugebrættet kører ned i fugen.
Murerbutikken.dk anbefaler at du anvender et fugebræt i en god kvalitet til at fuge fliser med, da det giver en række fordele under og efter fugningen – Det giver også det flotteste slutresultat.


Husk at sålen på et fugebræt må ikke være for blød, da du risikerer at fugen og hulrummet under flisen ikke bliver fyldt helt op med fugemassen. Det kan medføre, at fugemassen langsomt synker, mens den hærder. Flisefugen vil derfor efterfølgende ikke være plan med flisen.

Murerbutikken.dk kan varmt anbefale vores gummi-fugebrædder til både cementfuger (blå model) og epoxyfuger (grøn model), da de giver en optimal komprimering af fugemassen, hvis de bruges korrekt. Gummi-fugebrædderne er mere slidstærke end de traditionelle fugebrædder og de skraber flisen mere ren for overskydende fugemasse end et traditionelt fugebræt med sort skumsål. Det giver efterfølgende også mindre arbejde med afvaskning af fliserne efter fugningen.

Foretrækker du traditionelle fugebrædder med sort skumsål, så kan Murerbutikken.dk også levere et godt udvalg i forskellige størrelser, former og i høj kvalitet fra henholdsvis Raimondi og danske Plastform.

Skal du fuge fliser på et større gulvareal, så kan Murerbutikken.dk levere både fugebrædder eller gummispartler på skaft, samt en gulvmaskine til at fuge fliser med.

Har du spørgsmål til vores produkter til fugning af fliser, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Blåt fugebræt
Fra 120,00 100,00  DKK
Grønt gummi-fugebræt - model Verde
Fra 115,00  DKK
Black fugebræt - sort skum
Fra 90,00  DKK
Black fugebræt - løs bundplade
Fra 75,00  DKK
Flisefugebræt - hjørne
Fra 37,50  DKK
Flisefugebræt 140 x 280 x 10 mm
Fra 35,00  DKK
Gummi-skraber til skaft - 600 mm
Fra 165,00  DKK
Gummi-skraber til skaft - 400 mm
Fra 210,00  DKK
Black fugebræt til skaft
Fra 290,00  DKK
Skaft til Raimondi gulvværktøj
Fra 160,00  DKK