RøreværkMed vores udvalg af røreværk og rørestave kan du løse din blandeopgave på den mest effektive måde |
Hvilket materiale skal du blande og i hvilke mængder?
Nogle gange skal du blande en enkelt pose pr. blanding og andre gange tre poser pr. blanding. For at få det bedste blanderesultat er det vigtigt at både rørveærket og rørestaven har den rette størrelse og konstruktion til dine blandeopgaver.
Bliver motoren overbelastet af en for kraftig rørestav og et materiale med meget modstand, så kan motoren brænde af. Anvender man for lille en rørestav til mængden bliver materialet ikke blandet korrekt og tidsforbruget bliver for højt.
Du bør også være opmærksom på materialets konsistens. Der er meget mere modstand i en kraftig mørtel end i en flydespartel, og dit røreværk vil blive langt mere belastet, når du blander mørtel og andre tunge produkter.
Konsistensen på produkterne du blander er forskellig, og det er derfor vigtigt, at dit røreværk kan klare opgaven og at du anvender en velegnet rørestav til materialets konsistens.
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger røreværk...
Arbejdshøjden: Sørg for at du har en god arbejdshøjde og ikke arbejder foroverbøjet med dit røreværk. - Et FLEX-røreværk har en arbejdshøjde på 88 cm, hvilket giver en oprejst og ergonomisk korrekt arbejdsposition for de fleste nordeuropæere.
Håndtagets udformning: Betjeningshåndtaget på røreværket skal være ergonomisk udformet, ikke for stort og ligge godt ind til kroppen, da et belastet røreværk trækker til den ene side. Betjeningshåndtaget på et FLEX røreværk er designet til en optimal arbejdsposition og et perfekt greb, som ligger tæt ind til kroppen.
Motorens størrelse: Motorstørrelsen på røreværket skal passe til rørestavens dimension, materialets konsistens og mængden der skal blandes. Ofte brænder motoren af fordi den enten er for svag, er af dårlig kvalitet eller fordi den overbelastes.
Støj og vibrationer: Støj- og vibrationsniveauet skal begge være lave for at skåne dig mest muligt. Hos FLEX er begge dele i fokus, men på de billigste maskiner er niveauet ofte over de anbefalede/lovpligtige krav.
Beskyttelse af maskinen: Betjeningshåndtaget bør have indbygget beskyttelses-/ stødzoner, som beskytter røreværket, hvis det vælter. FLEX røreværket har gummi-hjørner på betjeningshåndtaget, som beskytter maskinen, hvis den vælter eller bliver tabt.
Nedsæt både dit tidsforbrug på opgaverne og undgå at kassere materialer
Der findes ikke en facitliste til at vælge det rette røreværk og den rette rørestav, da du sandsynligvis blander forskellige produkter og mængder. Vælger du det rette blandeudstyr vil du bl.a. opnå mere homogene blandinger og nedsætte dit tidsforbrug.
Vores anbefalinger er at du overvejer følgende, når du skal investere i nyt blandegrej:
- Hvor store mængder skal du blande. Større mængder kræver en større rørestav og derfor også en kraftigere maskine.
- Hvilken konsistens skal du blande. Vælg den rette model af rørestav og dine blanderesultater bliver optimale.
- Tunge materialer blandes ved lav hastighed og tynde produkter ved højere hastighed. Kan dit røreværk klare dette?
- Tunge og kompakte materialer belaster røreværket hårdere og det er derfor nødvendigt med mere motorkraft.
For at kunne blande dine materialer til en homogen masse uden luftbobler, klumper, farvestof osv., anbefaler vi at disse tre betingelser er opfyldt:
- Afsæt den nødvendige tid til at blande materialerne. Blanding af materialer tager tid.
- Brug det rette udstyr. Blanding af materialer kræver det rette udstyr til den pågældende opgave/materiale.
- Det rette udstyr er en nødvendig investering, hvis du vil nedsætte tids- og materiale forbruget; optimere blandekvaliteten, arbejdsflowet og arbejdsmiljøet, og sidst men ikke mindst nedsætte risikoen for reklamationer.