Mindre luft og mere fliselim
Sikrer bedre vedhæftning mellem flise og underlag. Mål: 36 x 13 cm med 10 mm tænder (velegnet til store fliser).
Soft-grib håndtag. Blad i rustfrit stål (0,7 mm).
Tændernes form på en skråtstillet tandspartel gør at den udlægger op til 40 % mere fliselim end en almindelig tandspartel med kvadratiske tænder.
Den ekstra mængde af fliseklæb gør den skråtstillede tandspartel særdeles velegnet, når man anvender et
nivelleringssystem på fliseopgaven.
Med en almindelig tandspartel bliver vedhæftningsprocenten oftest ikke over 75-80 %, mens vedhæftningsprocenten med en skråtstillet tandspartel er op til 95-97 %.
Håndtaget på de skråtstillede tandspartler har en skridsikker gummibelægning (soft-grib), så det er behageligt at arbejde med, også i længere tid af gangen.
Håndtaget på de skråtstillede tandspartler er fremstillet i poleret aluminium, som er svejst på stålbladet.
Selve bladet på tandspartlen er afstivet af en 22,5 cm lang aluminiumsprofil, så bladet er stabiliseret maksimalt under arbejdet.
Fordele ved tandspartel med skråtstillet tænder
Ved at anvende en skråtstillet tandspartel opnår du følgende fordele:
-
På store fliser er det vigtigt, at vedhæftningsprocenten er høj for at undgå, at flisen på sigt slipper underlaget.
-
Områder med hyppige temperaturskift (eks. ved vinduespartier og udendørs arealer) er der øget risiko for at flisen slipper underlaget, hvis ikke vedhæftningsprocenten er høj.
-
En bedre fordeling af gulvvarmen.
-
Ved udendørs opgaver er det vigtigt, at minimere mængden af luftkanaler under flisen, da der ellers kan komme fugt ind under flisen. Det giver problemer, når der kommer frost.
Med en skråtstillet tandspartel har limprofilen form som bølger. Banerne med fliselim er bredere end banerne med luft, når man har trukket fliselimen på underlaget.
Derfor vil der med den skråtstillede tandspartel være væsentligt mindre kanaler med luft under flisen
Den skråtstillede profil gør, at fliselimen "falder sammen", når flisen placeres i fliselimen. Det er med til at forøge vedhæftningsprocenten og fordele den øget mængde fliselim optimalt.
Du skal blot trykke på flisen for at opnå en god fordeling af fliselimen og optimere vedhæftningen.
Den kvadratiske profil på en almindelig tandspartels tænder gør, at banerne med luft har samme størrelse som banerne med fliselim, når man har trukket fliselimen på underlaget. Derfor vil der med denne type tandspartel også være en del kanaler med luft under flisen.
Med en kvadratisk tandspartel er limprofilen flad på toppen, og man bør massere flisen ned i limen for at sikre den bedste fordeling af fliselimen og optimere vedhæftningen.
Tandspartlerne fra Raimondi er udviklet og produceret i Italien.