FliseskærerHvilken type fliseskærer skal du vælge?Du kan skære fliser på tre måder:
Skæring af keramiske fliser med en manuel modelSkæring med manuel skærer er den hyppigst anvendte metode, når mureren skærer keramiske fliser. En manuel fliseskærer giver tre væsentlige fordele målt op i mod skæring med diamantklinge: 1. Skæringen udføres hurtigere. 2. det støver/sviner ikke. 3. En manuel fliseskærer er nem at transportere og klargøre til brug.Denne type af fliseskæring er mest velegnet til skæringer, som efterfølgende bliver skjult af en sokkelflise eller fodliste, da skæringen ikke bliver ligeså ret-kantet, som en skæring udført med diamantklinge. Det er meget få flisetyper, som du på grund af materialets beskaffenhed og tykkelse ikke kan skære på en manuel fliseskærer. Se hvordan du lave lige snit med en manuel fliseskærer Tørskæring med diamantklinge på en vinkelsliberSkæring med vinkelsliber har de fordele, at du eksempelvis kan skære indstik og 90 graders, snit i flisen; man kan skære flisen i smig til udvendige hjørner (kræver øvelse), og man skære ud i flisen til eksempelvis en stikkontakt. Skal du kun skære få og alsidige snit, så er denne form for skæring af fliser ofte anvendt.Ulemperne ved at skære fliser med en vinkelsliber er især støv og støj. Det kræver desuden øvelse at fremføre vinkelsliberen vinkelret og i en helt lige linje for at opnå et flot og jævnt snit. Skæring med vinkelsliber går langsommere end skæring af fliser med en manuel fliseskærer. Skæring med diamantklinge på en vådskæremaskineSkal skæring være synlig, anbefaler vi en skæremaskine med vandtilførsel. Det giver både det flotteste og det mest lige snit.Vi anbefaler også denne type af fliseskæring til smig-skæring (45 grader), samt til skæring tykke fliser og de fleste natursten. Er maskinen af professionel karakter, så bliver snittet ret på flisen, og du fremfører klingen i en lige linje. Tilførslen af vand til skæringen gør snittet mere rent og skarpkantet, og giver din diamantklinge længere levetid. Ulemperne ved en fliseskæremaskine er: 1. De er vanskelige at transportere. 2. at de støjer og sviner. 3. De kræver en del vedligehold og rengøring efter brug. Vådskæring med skæremaskine går desuden langsommere end skæring af fliser med en manuel fliseskærer. Tip til efterbehandling af fliseskæringerUanset om man anvender den ene eller den anden skæremetode til dine fliseopgaver, så anbefaler vi at du efter skæringen affaser dine skæringer med en diamant-slibepad, som kan fjerne mindre kantspringere og nedsætte risikoen for at man skærer sig på kanten.Er du i tvivl om hvilken løsning, som passer bedst til dine behov, så er du altid velkommen til at kontakte os. Giv en anmeldelse her Indeholdet er produceret af produktrådgiver Michael Lykke, Murerbutikken.dk, Plastvænget 3c, 9560 Hadsund 0 |