Fliseskæremaskiner / VådskærerVådskærere fra italienske Raimondi og Montolit er velkendte for deres høje kvalitet. Fliseskæremaskinerne er stærke og præcise. De er fremstillet til det hårde liv på byggepladsen. De er lette at transportere og rengøre.Nederst på denne side får du vejledning om hvilke krav, som du bør stille til din vådskærer. Her finder du også en sammenligning af Raimondis 3 store vådskærere og en video om vådskærere. |
20
Hvornår skal du bruge en vådskærer?
En vådskærer laver de flotteste skæringer i fliserne. Har du et ønske om en synlig kant, der skal stå helt skarp, er vådskæring den bedste løsning.Med en vådskærer kan du skære flisekanten i smig og lave indstik i flisen. Nogle vådskærere har en dykfunktion. Den er blandt andet praktisk, når du skal lave hul til håndvask midt i en bordplade.
Arbejder du med keramiske fliser, der er over 12 mm tykke, eller natursten, kan en manuel fliseskærer ikke klare opgaven. Her får du også brug for en god vådskærer. Er den keramiske flise ekstrem hård kan du måske allerede have brug for en vådskærer til 10 mm tykke fliser.
Hvilken skærelængde og dybde skal du vælge?
Skærelængden bør være længere end din flise. Har du fx en 90 cm flise, bør du vælge en vådskærer med en skærelængde på mindst 105 cm. Dermed får du plads til at manøvrere med flisen.Med en større skærelængde end flisen har du også mulighed for at dreje flisen, hvis flisen skal tilpasses til en skæv væg. Skal du lave et diagonalt snit i en flise på 60 x 60 cm, skal du skære 85 cm. Igen bør du vælge en lidt længere skærelængde.
Skæredybden skal også være lidt større end flisens tykkelse.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Motoren har stor betydning
Skal du skære gennem tykke fliser af kompakte materialer, kræver det en kraftig motor. Til mange 20 mm hårde, keramiske terrassefliser anbefaler vi en vådskærer med en motor på mindst 2000 w.Med en kraftfuld motor på din vådskærer kan du holde omdrejningerne oppe og skære uden at presse. Med en lille motor bliver man ofte fristet til at presse for hårdt, og derved skære skævt, fordi klingen bøjer lidt af. Derfor anbefaler vi altid en vådskærer med en kraftfuld motor. Gerne bæltedrevet, da det giver et ekstra moment, idet bæltet giver en gearing på 1:1,4.
Fordelene ved en bæltedrevet motor
Når kraften fra motoren overføres til akslen med et bælte, får du nogle fordele, som du ikke har, når motoren sidder direkte på akslen.Fordelene ved en bæltedrevet motor er:
- bæltet skåner motoren, da bæltet absorberer stød med mere. Lige som kileremmen i en bilmotor.
- et større moment pga. en gearing fra 1 til 1,4
- motoren sidder på en bom væk fra skæret. Det gør rengøringen lettere.
- et godt udsyn til klingen. Hvilket er specielt rart ved jollyskæring (smig).
- en stor skæredybde, da motoren ikke sidder i vejen
Langt og stærkt anlægsland
Kvaliteten af anlægslandet har især betydning ved diagonalsnit i flisen. Det er vigtigt at flisen bliver støttet, så den ikke skrider under skæringen. Det kræver et godt og langt anlægsland og nogle gange ekstra støtte i form af et parallelanslag.Vandkøling på 2 sider
Vandkølingen er med til at give et pænt snit og køle diamantklingen. Det giver klingen en længere levetid. Raimondis store vådskærere har nogle gode pumper med det rigtige vandtryk til at køle på begge sider af diamantklingen.Vægt
En vådskærer til store og hårde fliser, skal være solid og have et stort bord. Den skal klare både de tunge fliser og motorkræfterne, som er i spil under skæringen.Det stiller krav til konstruktionen og valget af materialer. Raimondis vådskærere har en solid konstruktion og en relativ lav vægt – takket været lette og stærke materialer.
Transport af vådskærer
På Raimondis Pikus og Zoe er det nemt at sænke tyngdepunktet, så vådskæreren står stabilt bag i bilen. Du kan nemlig sænke bord og maskinen uden at skulle tage benene af. Samtidig har du håndtag og hjul, så en mand kan flytte dem.Tænk rengøring
Bordpladerne bør du let kunne løfte af, så du hurtigt kan gøre din vådskærer ren. Overvej en maskine med et vandkar, der kan trækkes ud.Er motoren placeret ovenpå en bom, kan du lettere rengøre skæret uden at skulle bekymre dig om vand i motorens indsugning.
Diamantklinger til fliser
En flise kan være af beton, glas, natursten, hård keramik og meget andet. Diamantklingen skal passe til materialet. Se vores udvalg af diamantklinger til din vådskærer her.Husk at købe en skærpesten til at friske din klinge op igen. Skærer du i meget hårde materialer, kan det være nødvendigt at skærpe din klinge allerede efter få meter. Det tager få sekunder. Til gengæld bevarer du klingens kvaliteter i lang tid.
En vådskærer er en langsigtet investering
En vådskærer skal holde i mange år. Derfor kan en ekstra investering i en god maskine nemt tjene sig hjem igen. Det gælder både på mindre tid og mindre spild at materialer.Vores program af europæisk producerede vådskærere har været og vil forsat være på markedet i mange år. Skulle din vådskærer på et tidspunkt få en skade, vil vi hurtigt kunne fremskaffe den nødvendige reservedel. Dermed er du hurtigt i gang igen.
Kontakt os på telefon 71961515 for en uforpligtende snak om dit behov for en vådskærer.
Sammenligning af Bolt, Pikus og Zoe
Alle tre modeller er professionelle vådskærere fra italienske Raimondi. Bolt er den mindste og er meget stærk på prisen. Pikus er mellemstørrelsen med bæltedrevet motor og konstruktion af ben og hjul, som gør at en mand kan transportere den. Zoe er den store topmodel.Sammenligning | Bolt | Pikus | Zoe |
Pris ekskl. moms, fra kr. (pr. maj 2024) |
8.996 |
11.820 |
14.868 |
Skærelængder cm |
90 - 120 150 |
85 105 130 - |
85 105 130 150 |
Skæredybde (single) cm | 5,5 | 8 | 11 |
Skæredybde (x 2) cm | 6,5 | 15 | 23,5 |
Motor |
1,1 kW 1,5 HK |
1,1 kW 1,5 HK |
2,2 KW 3 HK |
Bæltedrevet motor | Nej | Ja | Ja |
Omdrejninger i minutter | 2800 | 2800 | 2800 |
Diamantklinge mm | 250 | 250 | 350 |
Vandkøling fra 2 sider | Ja | Ja | Ja |
Dykskæring | Ja | Ja | Ja |
Jollyskæring | Ja | Ja | Ja |
Trinløs smigskæring | Ja | Ja | Ja |
Preshjul på flisen | Nej | Nej | Ja |
Chassis | Stål | Alu | Alu |
Ben | Foldbar | Teleskop | Teleskop |
H-ben | Nej | Ja | Ja |
Transporthjul | Nej | Ja | Ja |
Vægt, kortest model, kg | 46 | 60 | 80 |
Vandkar, størrelse i liter | ? | 38 | 38 |
Vandkar, materiale | Stål | Alu | Alu |
Vandkar, særskilt | Nej | Ja | Ja |
Bordplade kan fjernes uden værktøj | Ja | Ja | Ja |