Søg produkter her
 

Skæring af fliser

 

Hvad skal du vælge?


Du kan skære fliser på tre måder:
  • Skæring med manuel fliseskærer. Hurtig og støvfri snit af hele flisen.
  • Skæring med diamantklinge på en vinkelsliber.  God til indstik og 90 graders snit i flisen.
  • Skæring med elektrisk skæremaskine med vandtilførsel. Flotteste snit og mulighed for 45 graders smig til samling af hjørner.
En manuel fliseskærer til lige snit af hele flisen og en god diamantklinge til indstik dækker langt de fleste behov. Arbejder du med fliser, som er over en meter, bør du kigge under menupunktet skærring af store fliser.

Der er selvfølgelig mange faktorer, som også spiller ind, når du skal vælge fliseskærer. Det er type af flise, tykkelse på flisen, flisens overflade og hårdhed samt skæringens form og det ønskede finish. Læs mere længere nede på siden og ring gerne til os på telefon 71961515 for gratis rådgivning.
   

Skæring af keramiske fliser med en manuel model

Skæring med manuel skærer er den hyppigst anvendte metode, når mureren skærer keramiske fliser. En manuel fliseskærer giver tre væsentlige fordele målt op i mod skæring med diamantklinge: 1. Skæringen udføres hurtigere. 2. det støver/sviner ikke. 3. En manuel fliseskærer er nem at transportere og klargøre til brug.

Denne type af fliseskæring er mest velegnet til skæringer, som efterfølgende bliver skjult af en sokkelflise eller fodliste, da skæringen ikke bliver ligeså ret-kantet, som en skæring udført med diamantklinge.

Der kan være enkelte flisetyper, som på grund af materialets beskaffenhed og tykkelse ikke kan skæres på en manuel fliseskærer, og som skal skæres med diamantklinge.
 

Tørskæring med diamantklinge på en vinkelsliber

Skæring med vinkelsliber har de fordele, at du eksempelvis kan skære indstik og 90 graders, snit i flisen; man kan skære flisen i smig til udvendige hjørner (kræver øvelse), og man skære ud i flisen til eksempelvis en stikkontakt. Skal du kun skære få og alsidige snit, så er denne form for skæring af fliser ofte anvendt.

Ulemperne ved at skære fliser med en vinkelsliber er især støv og støj. Det kræver desuden øvelse at fremføre vinkelsliberen vinkelret og i en helt lige linje for at opnå et flot og jævnt snit. Skæring med vinkelsliber går langsommere end skæring af fliser med en manuel fliseskærer.
 

Vådskæring med diamantklinge på en skæremaskine med vandtilførsel

Skal skæring være synlig, anbefaler vi en skæremaskine med vandtilførsel. Det giver både det flotteste og det mest lige snit.
Vi anbefaler også denne type af fliseskæring til smig-skæring (45 grader), samt til skæring tykke fliser og de fleste natursten.
Er maskinen af professionel karakter, så bliver snittet ret på flisen, og du fremfører klingen i en lige linje.
Tilførslen af vand til skæringen gør snittet mere rent og skarpkantet, og giver din diamantklinge længere levetid.

Ulemperne ved en fliseskæremaskine er:  1. De er vanskelige at transportere. 2. at de støjer og sviner. 3. De kræver en del vedligehold og rengøring efter brug.

Vådskæring med skæremaskine går desuden langsommere end skæring af fliser med en manuel fliseskærer.
 

Tip til efterbehandling af fliseskæringer

Uanset om man anvender den ene eller den anden skæremetode til dine fliseopgaver, så anbefaler vi at du efter skæringen affaser dine skæringer med en diamant-slibepad, som kan fjerne mindre kantspringere og nedsætte risikoen for at man skærer sig på kanten.

Er du i tvivl om hvilken løsning, som passer bedst til dine behov, så er du altid velkommen til at kontakte os.
 
Trustpilot Murerbutikken
Giv en anmeldelse her
 

Indeholdet er produceret af produktrådgiver Michael Lykke, Murerbutikken.dk, Plastvænget 3c, 9560 Hadsund